Mad med mere

Mad med mere 2018-06-19T14:55:48+00:00

Økologi og bæredygtighed – i praksis.

Vi brænder for økologi og har drevet Fæbrogaard økologisk siden 1989 og har nu øko-frugtplantage med æbler, hindbær, blommer, m.m. og får, lam, gæs, kaniner og heste. Vi har altid forsøgt at tænke bæredygtigt i alt vi gør – dvs. vi har solceller til det varme vand, fyrer med træpiller, bruger LED pærer og svanemærkede rengøringsmidler. Vi komposterer selv vores køkkenaffald og sorterer affaldet i 5 forskellige fraktioner. Vi vil med glæde tage jer på en tur gennem køkkenhave og frugtplantage.

Hvad kan vi tilbyde på Fæbrogaard?

På bestilling laver vi gerne vores fyldige, økologiske morgenmad og aftensmad – hjemmelavet, overvejende af egne produkter.

Morgenmad koster 70 kr/person og aftensmad 125 kr/person for 2 retters mad – begge bestilles dagen før (eller spørg, når I kommer, om det er muligt samme dag)

Desuden kan kaffe og kage bestilles samme dag til 35 kr/ps.

Vi udbyder også spændende ture ud at fiske østers, se det smukke fugle-fænomen ‘sort sol’ i sæsonen, samt en guidet rundvisning bl.a. i den smukke frugtplantage – spørg ved bestilling